Heden Kirke

                                                                    

Rundtur i Heden Kirke klik her 

 

 

 

 

Ombygning af  Heden Kirke klik her

Kirken er en hvidkalket sengotisk murstensbygning fra sidst i 1200 tallet. Den østlige del er ældst og det menes, at skibet er forlænget, men man ved ikke hvornår. I Jacob Madsens visitatsbog – fra et besøg 1590- beskrives kirken. Den havde da bindingsværkstårn og et våbenhus mod nord.

Kronen afhændede i 1687 kirketiende til Jørgen Landorph, assessor i dansk cancellicollegie og generalfiscal. Han ejede den først sammen med sin fætter justitsråd Vilhelm Mule, men blev hurtigt eneejer og solgte samme år tienden til: Højagtbare og velfornemme mand Jens Christensen, amtsskriver over Riberhus amt senere kammerråd.
Jens Christensen stammede fra Heden. Han var søn af gårdmand og herredsfoged Christen Nielsen.


 

Hvordan han havde fået penge og stilling som amtsskriver vides ikke, men i 1689 købte han herregården Steensgård ved Millinge. Han døde 1712 og efter ham overtog hans søn Frederich Hein Jensen både Steensgård, Østrupgård og Heden kirke. Han giftede sig 1737 med Susanne Brahe fra Hvedholm, og de grundlagde grevskabet Brahesminde, som har ejet kirken frem til 1.januar 1908.

Familien har efterladt sig spor i kirken, dels på klokkerne, dels i et gravkammer under koret.

På den største af klokkerne står:
HEDEN ANNO 1633 D.8.MARTS LOD CHRISTEN NIELSEN I HEDEN STØBE DENNE KLOKKE PÅ KIRKENS BEKOSTNING.
GUD TIL ÆRE OS TIL GAVFEN
SÅ VI STØBE DIG I JESU NAVN.
LARIES JENSEN ONDENSE

Aar 1904 omstøbte de Smithske støberier i Aalborg mig.
På den mindste af klokkerne står:
GLORIAN EXCELSIS DEO: FECIT DANIEL HINRISH GERDENER: LYBECK
KONGL: MAY: AMPSFORWALTER OFWER RIIBERHUS AMPT JENS CHRISTENSEN TIL STEENSGAARD OG PATRON HER TIL KIRCHEN HAFWER LADET DENNE KLOCKE OMSOTBE ANNO 1696

Den er omstøbt i 1886 af Anker Heegaard i Kjøbenhavn.

I 1886 var det gamle tårn så faldefærdigt, at bymændene, der på skift ringede til bryllup og begravelser, bad sig fritaget. Man lavede så et snoretræk, så ringningen kunne klares fra kirkegården. Tårnet blev revet ned og det nuværende bygget. Våbenhuset blev fjernet og indrettet i det nye tårn. Sidemurene blev forhøjet og nye store spidsbuede jernvinduer blev sat i.

Altertavlen er en smuk senbarok egetræstavle fra ca. 1675 med snoede søjler, evangelistfigurer og indsat maleri. I 1877 blev maleriet udskiftet. Det tidligere maleri forestillede nadverens indstiftelse, men dette var:” så slet i anlæg og udførelse, at det bør ombyttes med et nyt og godt stykke, malet af en kunstner, men da pladsen er så lille, ville det være rettest at maleriet kom til at bestå af en enkelt eller nogle enkelte figurer i stedet for som nu af mange, der ere utydelige i længere afstand.”

Det nye maleri forestiller opstandelsen:” Christus stiger op af graven” og er malet af Anton Dorph.

Altertavlen blev flyttet 1½ alen frem og nogle malede draperier på østvæggen blev malet over.

Alterbordet har et alterklæde fra 1897. Rødt plys med guldkors. Altergulvtæppe, der dækker helt mellem alter og skranke blev lagt 1923 og udskiftet 1953.Alterskranken var i 1862 et lukket gelænder med fyldninger. I 1886 malede balustre med poleret overstykke, der udskiftedes i 1953.

På alterbordet er en dug broderet af Ena Nielsen i slutningen af 1970-erne. Den er en nøjagtig kopi af en alterdug, som hun hjalp sin svigermor (Ane Margrethe Nielsen, Skovlundvej 8) med at brodere 60 år før.
På alterbordet står to sengotiske alterstager i messing.Alterkalk- og disk er kirkesølv af Jens Andersen i Odense fra omkring 1700 til 1750.

Korgulvet blev omlagt 1911 med gule fliser og et dobbelt granittrin. Ved den lejlighed stødte man på en luftkanal, som førte skråt nedad mod to gravkamre, som man vidste var under koret. En mand tilbød at gå derned, krøb igennem kanalen,men da han ikke kunne beregne højden fra kanalens åbning til gulvet, faldt han derned og knuste en kiste, som stod lige under åbningen. Derefter opgav man videre undersøgelse.
Da kirken i 1935 i marts måned var under hovedreparation, besluttede menighedsrådet at undersøge hvælvingen. Man gravede ned foran koret, stødte på en muret trappe og nåede frem til en tilmuret døråbning. Der blev brudt hul på muren, og ved hjælp af en stige, kom man derned. Gravkammeret er et kvadrat på 3x3 m med en tøndehvælving på 2,5 m i højden.

I Heden menighedsrådsprotokol har pastor Harder, præst i Heden 1914 – 1943, beskrevet forsøget på at finde ud af, hvem der var begravet her. Der var 2 kvinder i gravkammerets 2 kister. På den ene var der på låget 2 våbenskjolde, et adeligt og et borgerligt, 4 hjørnedekorationer, et krucifiks,alt sammen forgyldt messing, kristusfiguren dog af bly. Hvem var de to, der lå i kisterne? Udgangspunktet for kvinden i den nordre kiste, var de to våbenskjolde. Det adelige viste sig at være familien Gudes våben, det borgerlige tilhørte familien Bloch. Jens Christensen, som i 1687 købte Heden kirketiende, blev 1695 gift med Dorothea Catharina Hedevig Gude, enke efter en præst i Flensborg, Jens Michelsen Gude, med hvem hun havde 2 børn. Det ene var Anna Jensdatter Gude, født 1680.

Hun blev gift med sognepræsten i Ål, Ribe stift, Rasmus Jensen Lassen, som døde i 1722. Hendes bror Michael Jensen Gude efterfulgte ham i kaldet, men opgav det i 1725. Efter ham blev Urban Jensen Bloch sognepræst i 1725, og han ægtede 1727 enken Anne Jensdatter Gude. Han døde 1734 uden livsarvinger og enken blev boende i Ål til sin død 19.maj 1761.
 

Når man nu betænker, at de to våbenskjolde var Gudernes og Blochernes, og at hendes halvbroder, Frederik Hein, ejede Heden kirketiende, er det sandsynligt, at kisten indeholder de jordiske levninger af Anna Jensdatter Gude.
Kisten ved sydsiden støtter også denne antagelse. I den ældste kirkebog for Heden sogn står der:
” 4. februar 1774 blev salig jomfru Anna Catharina Winterberg udi Heden jordet, 73 år gammel, og nedsat i Heden kirke.” Hun var præstedatter fra Nykøbing Falster, men efter forældrenes død voksede hun op hos en farbror, som var præst i Henne/Lønne, Ribe stift. Han døde i 1727 og muligvis har hun da fundet et hjem i nabopræstens hjem i Ål.

Kirkeskibet er med træloft. Midtergangen omlægges i 1912 med grå fliser og bræddegulv under stolene, der i 1886 blev gjort bredere. 1941 blev der indsat nye kirkestole.

Døbefonten var tidligere placeret i det gamle tårn. Den er af granit, romansk på ny fod og hører -ifølge Mackeprangs bog om døbefonte- til Storebæltstypen- Nyborggruppen. 1882 rensedes den for oliemaling.

Prædikestolen var oprindelig muret. 1862 tales om en egetræsmalet prædikestol med forgyldte lister.
Den nuværende er af moseeg fra 1938 og tegnet af snedker P.Hansen, Ryslinge.

På Nationalmuseet befinder sig et sengotisk skab fra 1523 hentet fra Heden kirke og et romansk røgelseskar med runeindskrift. Dette kar er deponeret på Stiftmuseet i Odense. Det er beskrevet i bogen Danmarks runeindskrifter (Lis Jakobsen og Erik Molkte). Det er dateret til 1200-1250 og er fra mester Jakop Røds værksted i Svendborg.Runeindskriften er oversat til: MESTER RØD. I MORGEN SKAL JEG GIVES HELE DAGEN, OG SÅLEDES GØR JEG DAGLIG.

Kirkely sådan kaldes graverboligen, som ligger på kirkens grund. Huset er fra 1740, hvor etatsråd Frederich Hein oprettede et”hospital” med kirkeladen i Heden som bolig for 4 fattige. 1787 overgik det til stamhuset Hvedholm- senere grevskabet Brahesminde (fundats 1.november) 1. januar 1908 blev kirken af grevskabets ejer, Preben Bille Brahe, overdraget menighedsrådet i Heden.Ca. 1920 blev ”hospitalet” nedlagt, noget af bygningen blev revet ned og fremover brugt til bolig for graveren.

Der er dog endnu et levn fra den tid, hvor Steensgård var ejer af kirken. Der findes et legat, der hvert år bliver uddelt fra godskontoret via sognepræsten til ældre eller trængende i Heden sogn
 

Tavle 1.
Ophængt i våbenhuset nytår mellem 2000-2001.
De nævnte beboere var samlet til nytårsgudstjeneste.

Tavle 2.
Ophængt i våbenhuset nytår mellem 1900-1901.
De nævnte beboere var samlet for at ringe nytåret ind.

 

Tilbage